El Nido - Boracay

Vores uge i El Nido fortsatte med at Vp fik taget dykkercertifikat. Hun havde en herlig instruktør, Delphine. En virkelig dygtig og energisk kvinde med en skøn personlighed. Vp havde nogle flotte dyk og blev så bidt at hun har lyst til at tage certifikat til open water diving.

West og Solvor var med ude på første dyk og det gav blod på tanden til West som endte med at tage et prøvedyk - en grænseoverskridende beslutning men en fed oplevelse!

2. søndag i advent tog West og Solvor i kirke. Filippinerne er meget troende katolikker og religion er en stor del af deres hverdag. Der var to gudstjenester og kirken var fuld under begge. Orglet var erstattet med et banjo-lignende instrument og rummet var fuld sf stemmer fra et flot kor. Det var sjovt at se 'ritualerne' blive udført på en anden måde end i DK. Menigheden kom hinanden ved ved at stå og holde i hånd mens der blev sunget en sang. Vi er ikke klar over hvad det egentlig gik ud på, eftersom gudstjenesten foregik på Filippinsk, men vi syntes det var vældig hyggeligt. 

Resten af ugen gik med solskin, badning og bådtur ud til smukke laguner, strande og masser af snorkling. 

El Nido og området omkring er helt fantastisk smukt! Byen er heldigvis ikke specielt turistet endnu, men vi forestiller os at der om få år vil komme flere og flere besøgende.

Det var med blandede følelser vi forlod El Nido. Vi var så glade for at være der og følte os fuldstændig hjemme men vi var også klar på at opleve mere af Filippinerne. Det er et yderst anbefalelsesværdigt sted og vi har alle sammen lyst til at komme tilbage dertil.

Afsked det gik mod Boracay og White Beach. I flyveren mødte vi to Københavnere, Claus og Christian, som vi faldt i snak med med det samme. De var på vej mod samme destination som os og da vi ankom til Boracay kl 22 spiste vi aftensmad sammen. Her blev ideen om at bo sammen luftet og vi endte med at finde et sted i ren luksus i forhold til vores rejsestandard. 

Vores tre første aftener her er endt i fest og ballade til den lyse morgen. Vi har mødt en masse forskellige mennesker og haft det kæmpe sjovt!

I aften tager vi den med ro og hygger alle 5 på værelset med film og wordfeud. Glædelig 3. søndag i advent!

D. 4. december. Efter 24 timers rejse ankom vi til Puerto Princesa på øen Palawan på Filippinerne. Vores plan var egentlig at blive et par dage i byen, men eftersom den ikke gjorde noget stort indtryk besluttede vi for at tage til det nordlige Palawan og den lille by El Nido allerede samme aften. Vi brugte dagen på at besøge en straffekoloni lidt uden for Puerto Princesa - Iwahig Penal Colony. Her kan fangerne bevæge sig frit rundt så længe de ikke begår nye forbrydelser. Den blev grundlagt af amerikanske myndigheder i 1904 og dækker et område på næsten 400 ha. De indsatte lever af at dyrke ris, majs og grøntsager eller de fremstiller souvenirs, som sælges til turister. Nogle af de indsatte bor sammen med deres familier i kolonien, så der er både kirke, købmand og skole.
Vi troede at denne straffekoloni var meget speciel men ifølge vores taxa chauffør findes der flere kolonier af denne slags rundt på Filippinerne.
Det var surrealistisk at snakke med fangerne derinde fordi de ikke virkede som kriminelle, men som helt almindelige fredelige mennesker. De var meget imødekommende hvilket generelt er gældende for den Filippinske befolkning.
Stemmingen var afslappet - hver fange havde sit at se til og hverdagen gik sin gang.
Vi blev underholdt af en gruppe fanger som dansede for os. De var søde og det var spas men det var også lidt ærgerligt fordi det gjorde stedet til en turistattraktion på en kedelig måde.
Hvis man gør noget ulovligt kommer man i et fængsel, som vi kender det, som er placeret inde i kolonien - Maximum Security. Det var en noget underlig oplevelse at stå og kigge ind på dem gennem tremmerne.

Efter aftensmaden kørte vi mod El Nido hvilket skulle vise sig at blive en vild køretur. Men selvom der var fart på ankom vi en del senere end planlagt og blev overdraget til en lokal taxichauffør som, ligesom os, ikke anede hvor vores vores i forvejen bookede hostel lå. Vi fandt det kl 01 om natten og lagde os i lagenposerne efter at have fået besked om at der ville ramme en tyfon dagen efter. Velkommen til El Nido!
1. dag i El Nido vågnede vi op til blæst og regn. Vi anede ikke noget om tyfon-situationen og forsøgte at få overblik over hvad det egentligt var der skulle foregå. De lokale var ret afslappede i forhold til situationen men CNN news fortalte os at tyfonen, der allerede havde forårsaget store ødelæggelser og taget flere menneskeliv, var på vej direkte mod os. Udover tyfon var der også varsler om flodbølger i vores område. Heldigvis viste det sig ikke at holde stik og vi slap billigt. Vi havde ellers været ude i de små lokale butikker og lede efter proviant til en mulig nødsituation. At vi ikke fik brug for det havde vi det helt fint med.
Allerede dagen efter vågnede vi op til meget bedre vejr. Vi fik endda solen at se! Vp påbegyndte sit dykkerkursus som hun skal bruge en del tid på de næste tre dage. Dagen gik med afslapning og strandtid - skønt!
I dag over middag tog vi til Las Ca Banes beach nær El Nido. Et fantastisk smukt sted med klart, blåt vand, flot strand og palmer i massevis. Vi endte dog med at bruge det meste af eftermiddagen på en lille restaurant ved stranden fordi det stod ned i stænger. Der var trods alt nogle hyggelige timer med god musik, læsetid og søde lokale.

Indtil videre har vi fået et rigtig godt indtryk af Filippinerne. Specielt fordi befolkningen er så forbandet venlige og dejlige at omgås! Selv i regnvejr er El Nidos strand smuk hvilket vi synes er fantastisk godt klaret. Vp og West er ikke just imponerede over den Filippinske mad. De synes det mest af alt ligner en kedelig grå masse.

Generelt virker Filippinerne som et sted hvor der er masser at foretage sig og massevis af smukke områder at besøge. Måske 2 uger her er lige i den tynde ende men vi nyder det så længe det varer!

December og ny rekord i strandtennis

1. december og vi vågnede op til julemusik. Efter en rutineindsmøring i 50'eren sprang vi ned på stranden med taskerne fulde af de obligatoriske: vand, agurk, skræller, strandtennis, håndklæder og, i dagens anledning, nissehuer. Vi tilbragte stort set hele dagen på stranden for solen skinnede ufortøvent ned på vores små huehoveder. 1. december bød på, udover ren herlighed på stranden, ny rekord i strandtennis til stor glæde for Vp og Solvor. West derimod må uden tvivl have sat verdensrekord i baderingsdas. Efter solskinstimer i Ao Nang tog vi på weekendmarked i Krabi. Et hyggeligt marked med masser af mad og godt besøgt af de lokale. Mens vi nød grillet kylling, sushi og appelsin juice blev vi vældig underholdt af lokale indslag. Karaoke sunget af en ældre og meget lidt bevægelig dame, hip hop af en flok livlige og modige drenge og til slut en 6-årigs kære karaoke optræden. Vores hjerter smeltede!
2. december. Vi sidder stopmætte efter en god omgang aftensmad - en perfekt afslutning på en virkelig god dag! I morges drog vi afsted på tur med en flok blandede nationaliteter. Vi tog med speedbåd rundt til forskellige fantastiske steder i området. Bl.a. Maya Bay hvor filmen "the Beach" er optaget. Viking Cave, koh phi phi og Bamboo Island. Indimellem snorklede vi i det klareste, klare vand blandt koraller og smukke fisk i alle regnbuens farver. Wauw! Solen har skinnet på os, igen, hele dagen, og alt i alt har det bare været en vidunderlig dag! Da vi kom tilbage til vores base i eftermiddag smuttede vi direkte ned til Ao Nang strand og gav os selv en treat i form af coconut bodymassage. Du godeste for en time i himlen! Nu er det ved at være tid til at sige farvel til Thailand. I morgen aften flyver vi øst på til vores sidste destination Filippinerne hvor vi starter ud på øen Palawan. Vi glæder os til flere nye eventyr! 
Jinglebells og solskinssmil herfra

En ulykke kommer sjældent alene... Men det kan aldrig gå værre end helt galt

Efter en nat i luksus i Bangkok bevægede vi os mod syd til strand og sol. Det var en lidt lang tur i en usædvanligt ringe natbus. Turen stoppede allerede kl 3 om natten hvor vi blev sat af ved et færgeleje og skulle vente til kl halv syv på at færgen startede at sejle. Turen med minifærge fra fastland til Koh Phangang var lang og bølgerne var store, så vi var glade da vi ankom til øen. Vores første to dage var med overskyet og regnfuldt vejr. Den første morgen vi vågnede blev til en dag hvor vi så mere regn end vi hidtil havde set på hele turen. Et kig på udsigten fortalte os at regnvejret ville fortsætte. En noget trist opdagelse at gøre eftersom vi havde tænkt at dagene på de thailandske øer skulle være fulde af sol, badning og afslapning. Vi tog sagen i egen hånd og besluttede os for at forlade øen så hurtigt som muligt og søge om på vestsiden til Krabi. Det betød også at vi droppede vores planlagte 5 dage på Koh Phangangs naboø Koh Samui.

Vi ankom til Krabi fredag og checkede ind på Mild Bungalows ved byen Ao Nang. Desværre så vejret ikke ud til at være meget bedre her, men vi kunne ikke andet end at se tiden an. Vi besøgte smukke Railay beach i få solstråler, og selvom det blev overskyet var stranden, vandet og de enorme limestone-klipper usandsynligt flotte! 

En dag på stranden mødte vi en canadisk fyr som bød os op til et spil amerikansk fodbold. Efter et spil aftalte vi at mødes senere i byen. Det var en munter aften, men dagen efter opdagede vi at vi havde mistet vores USB-pen med alle billeder fra Indien og Nepal. Det lagde en noget trykket stemning, og stemningen blev kun mere trykket af at der fortsat var semi dårligt vejr og at vi fandt ud af vi havde været udsat for enormt bedbug angreb. Efter stor diskussion med hotel-mutter, viste sig at være en grådig kvinde uden kvaler ved at lyve så skørterne baskede, fik vi de fleste af vores penge tilbage så vi kunne flytte til en andet sted i byen.

Tingene er de sidste dage begyndt at vende for os. Vi har et par dejlige dage på stranden, badet i det skønneste vand, læst, hygget og spillet strandspil. I går aftes tog vi del i den årlige Loy Katong. En lysfestival hvor folket beder om tilgivelse af flodens gud. Masser af lanterner blev sendt til himmels - et fantatisk syn! Små dekorationer med lys og røgelse blev sat ud i vandet. Folket lavede optog, dansede og spillede musik. Aftenen sluttede med helt enormt festfyrværkeri udover havet, som fik os til at tænke og glæde os til nytår i dk. Det var fedt at overvære, og være en del af, så smuk en tradition!

Lige nu sidder vi og får en lækker omgang morgenmad med udsigt til havet og en dag fuld af solskin. Om lidt rykker vi ned på stranden hvor vi har tænkt at tilbringe de næste mange timer.

Endnu en gang undskyld!

Vi ved det, vi er sloeve i bestraekket!
Her kommer en afslutning paa vores Laos-eventyr:
Dagene i Luang Prabang gik med at slappe af paa hyggelige cafeer, tjekke markeder ud og feste til den lyse morgen. Saa det var nogle dejlige og sjove dage. I Luang Prabang ligger der 33 buddhistiske templer, hvilket betyder at byen vrimler med munke! Vi er ret overbeviste om at der findes flere munke end lokale i byen. Den sidste morgen i byen var vi ude allerede klokken 06.00, for at se munkene samle mad ind. Det er et dagligt ritual, hvor munkene gaar gennem gaderne med skaale og indsamler mad fra lokale, der sidder paa fortovene og deler ud. Det kunne have vaeret en fed oplevelse og var noget vi havde set meget frem til at overvaere. Vi ville gerne vise respekt og stillede os i en god afstand fra baade lokale og munke... det var ikke alle der tog samme hensyn. Vi endte med ikke at kunne se munkene samle ind, da der var en koedrend af turister med kaempe kameralinser helt op i hovederne af munkene, der stod i vejen. Det var aergerligt ikke at se det og vi blev lidt pinlige over at vaere med til at goere et traditionelt ritual til en turistattraktion.
Vores naeste maal var Vang Vieng, kendt som Tubing sted nr. 1. Her fik vi os en overraskelse. Barene paa Tubing-ruten var nemlig lukkede, paa grund af salg af stoffer og doedsfald naar folk kombinerer alkohol, stoffer og flod. Saa vores Tubing tur blev ikke som vi havde forventet, men var utrolig smuk og afslappende. Vi havde ikke saa mange andre planer i Vang Vieng og ville derfor meget gerne hurtigt videre. Det viste sig at vaere noget af en ufordring at forlade denne by. Paa vores hotel fik vi arrangeret en minivan til Vientiane samme aften. Da den ankom og vi havde pakket og sad parat i bilen, fik vi at vide at de havde lavet en fejl og vi slet ikke kunne komme til Vientiane med minivan. Vi fik aendret planen og skulle med en saakaldt VIP-bus, som ville komme mellem klokken 20 og 3 om natten. Eftersom det var en meget upraecis melding at faa kl 19, vidste vi ikke hvad vi kunne goere og forvente. Der var generelt meget mangel paa information og naar der endelig kom noget information, blev vi meget forvirrede da de hele tiden aendrede planen. Vores bus endte med at komme 4 timer senere end det vi havde faaet at vide og da vi kom ind i bussen, kort efter midnat, var den alt andet end VIP. Bussen havde ingen air condition og temperaturen laa taet paa 30, saederne kunne ikke laegges ned, saa det var lidt en haard nat og mange timer i lort. Klokken fire om morgenen var vi i Vientiane og gad ikke at betale en nat paa Guest House for nogle faa timer. Saa vi blev koert direkte til den Thailandske ambassade, da vi manglede et nyt visum til Thailand. Vi levede paa gaden et par timer og da ambassaden endelig aabnede var boevlet langt fra slut. Deres system er virkelig ineffektivt, man kan kun betale i Thai Baht og vekslemulighederne aabner senere end ambassaden. Saa det var noget af et logistik helvede. Efter 3 timer i stress og frustrationer kom vi endelig igennem systemet og kunne tage ind til midtbyen for at finde et sted at bo. Det var endnu en opgave, eftersom priserne i Laos hovedstad er latterligt hoeje. Vi blev derfor umaedelig glade da vi fandt en sovesal (doorm), som var til at betale for penge. Det kunne ikke gaa for staerkt med at finde den pool vi havde laest om i vores bibel (Lonely Planet). Det var lige det vi traengte til ovenpaa et traels doegn. Vi brugte hele dagen ved og i poolen, hvor vi ogsaa moedte et dansk par. Det var laenge siden vi havde snakket dansk med andre end hinanden og de var super soede, saa det var dejligt. Derudover lejede vi cykler, som vi brugte til at udforske byen lidt og selvfoelgelig fare vild.
Efter et par dage i hovedstaden tog vi en sove-bus til Pakse. Det var en ret anderledes oplevelse at kunne ligge i en seng paa hjul og se paa stjernehimmel og solopgang. Fra Pakse tog vi ned til 4000 Islands (Si Phan Don), nearmere bestemt den mikroskopisk lille oe, Don Det. Her tilbragte vi vores sidste 4 dage i Laos, med det hyggeligste Guest House som base, med haengekoejer og verdensklasse chokolade-banan-pandekager. MUMS. Vi brugte vores dage paa at cykle oeen tynd (det tog ikke lang tid:)), vaere paa kajaktur, hvor vi saa delfiner, immigrere ulovligt til Cambodja for en frokost, fisketur med hotel fatter, se sydoest asiens stoerste vandfald og selvfoelgelig chille for sygt og spise mega god mad!! Don Det og de omkringliggende oeer er ubeskrivelig smukke og de billeder vi har taget indfanger det slet ikke godt nok. Wow for nogle smukke solnedgange!
Laos var et utroligt smukt land, som indholder masser muligheder for oplevelser. Naturen er frodig, bjergene er enorme og helt unikke og maden er god! Dog goer Laos befolkningens manglende engelskkundskaber da det kan vaere lidt en udfordring at gebaerde sig. Vi har desvaerre uheldige med mange oplevelser i Laos, som har efterladt et harsk spor i vores rejsehjerter. Det kunne tilsidst ikke gaa hurtigt nok med at komme vaek fra Laos og tilbage til Thailand.

Nu er vi i Bangkok, hvor vi ankom torsdag morgen kl 04. Vi tog en taxa til Khoa San Road, fordi det er kendt for billige Guest Houses. Det var en sevaerdighed i sig selv at begive sig ned af denne festgade. Folk var sprit stive og ladyboys var i fuld gang med at finde deres naeste hvide bytte! Der findes virkelig mange sindssyge mennesker, lokale som turister og det er en gade der bestemt aldrig sover!
Vi valgte at bo det mest larmende sted i hele verden.. fandt vi ud af. Saa efter en enkelt nat der, fandt vi et roligere kvarter i omraadet. Dagene i Bangkok har vi brugt paa at feste og catche up med vores svenske ven, Pontus, som vi moedte i Nepal. Derudover har vi moedt to andre danske drenge fra Koebenhavn som Pontus introducerede os for. Vi har vaeret paa sightseeing og shoppet paa et fuldstaendig vanvittigt stort weekendmarked. I dag, soendag, har vi givet os selv en lille treat og checker om nogle faa timer ind paa et HOTEL - ikke lille budget Guest House, som vi er vant til. Der ser vi frem til en afslappende dag ved rooftop poolen, inden turen gaar til de smukke oeer i Syd Thailand, i morgen.

Glade Laos

Vi sluttede vores sidste indlæg med at sige vi den følgende dag ville komme til Laos. Sådan gik det ikke, for bussen var fuld og vi måtte tage en ekstra nat i Thailands Chiang Mai før vi kunne få lov til at rykke mod Laos. Vi kom dertil i tirsdags, som viste sig at være en festdag for Buddha - og det kunne mærkes! Vi sejlede via Mekong floden ind i Laos, og da vi nærmede os breden kunne vi høre karaoke og se Laos mennesker så stive at de næsten ikke kunne stå og gå lige. Da vi går i land og kommer til immigrationskontoret og skal have vores visum bliver vi mødt af meget glade og fulde medarbejdere, der mener at vi skal drikke øl med dem som en del af ansøgningsprocessen. Det gik i en rasende fart (hvilket vi har fået at vide af nogle vi mødte ellers kan tage lang tid), så nu håber vi at de i deres festlige tilstand fik sat krydsene og stemplerne rigtigt, så vi kan komme ud af landet igen på lovlig vis. Vi brugte den første aften i Laos på et marked i Huai Xai der lignede Roskilde Festival på 7. dagen. De havde ikke givet den for lidt gas! Det var en helt godkendt velkomst til Laos.. 

Onsdag morgen rykkede vi mod nord til Luang Namtha. Ligesom byen vi rejste til torsdag, Muang Khoua, er den ikke værd at skrive hjem om, så det vil vi lade være med..

Men fredag kom dagen vi havde ventet på, og vi sejlede dagen lang ad Nam Ou floden til landsbyen Nong Khiew. Vi havde måske havde haft lidt for store forventninger til sejlturen, men ingen tvivl om at Laos med sin frodige natur er super smuk. Især den sidste del af sejlturen, der var fyldt med bjerglandskaber og fine landsbyer. Vi havde egentlig planlagt også at sejle fra Nong Khiew til Luang Prabang, men efter fire en halv times sejltur, der resulterede i virkelig ondt i nummi, syntes vi ikke at en sejltur på seks til ni timer dagen efter lød specielt tiltrækkende.. Så vi tog bussen her til morgen (lørdag) hvilket viste sig at være skægt med høj musik og halvdansende Laos kvinde. Generelt har de i Laos en tendens til komme hinanden ved. Bl.a. ved at stuve så mange mennesker, at det halve kunne være nok, sammen i en minivan. Trangt men egentlig helt hyggeligt. Eftersom West har haft en del problemer med køresyge på de slingrede veje har hun investeret i køresygepiller. (som selvfølgelig blev udleveret uden indlægsseddel). Og de virker.. I Laos har vi sammenlagt kørt omkring 16 timer i bus, og West har sovet ca samme tid. Det er ret godt klaret taget i betragtning at vejene her er så humpelede at vi slår hovedet op i taget og gynger frem og tilbage mange mange gange på turene. VP og Solvor får nogle rigtig gode grin (og billeder!) 

Idag er vi kommet til Luang Prabang, hvor vi har fundet guesthouse, udforsket byen og været på byens marked hvor vi har spist super godt og lavet vores ynglingsbeskæftigelse, nemlig at prutte om prisen.  Her er lækkert men også en del turistet. Det er tydeligt at det er det byen lever af, men det er rart at komme til et sted med rene gader og at der rent faktisk er noget at lave - i modsætning til de byer vi ikke ofrede plads på at skrive om. Vi tager nogle dage her i byen, og derefter søger vi sydpå til Vang Vieng, hvor vi sætter gang i stor kalas. Vi ved godt at mange af jer vil undre jer over hvad det ord betyder, men så slå det op og tag ved lære - det er et truet ord i Danmark!

Pernille faar kinesisk "massage". AD!

I Chiang Mai. Vi har lige skiftet til fjollede massage-dragter. En time i himlen - tak kvindelige faengselsindsatte.

Der hoestes ris saa det basker.

Husfader og tidligere munk Jim giver en lille melodi

Aften i koekkenet. Her var altid god stemning, en snak eller en sang eller bare lidt opvask.

Verdens bedste kaffe bliver lavet.

Vores hjem i 6 dage. Ingen el men masser af selskab fra edderkopper, myrer, myg og snegle.

Vores hygge hytte

Efter en dag i marken hvor vi samlede neg af ris.

Jims far lillemand. Han kunne absolut ingen engelsk. Super soed mand!

Westen i arbejde.

Jims smukke kone pinan T. Vi laver forarbejde til toerrede bananer.

Hjemmelavet, hjemmebrygget kaffe. Jim faar foerste kop. Lidt uheldigt billede, men han er faktisk en rigtig paen mand!